Der var en lille polyesterlap syet ind i kanten på det hvide badeforhæng hvor der stod: “Monatlich washen”. Jeg så det hver morgen når jeg var i bad. Allerede dengang kunne jeg fornemme, at der måske var noget nogen burde gøre som ikke blev gjort. En huskeseddel til den husmor, der tydeligvis ikke boede der.
Jeg tror aldrig det blev vasket i den tid jeg var der, men det er nok urimligt at påstå. Jeg var teenager og opdagede ikke, at det var efterår, før træerne pludselig en morgen stod uden blade; så havde hun vasket badeforhænget havde jeg ikke opdaget det. Men det skete ikke monatlich, hvis jeg kender hende ret.
Mit eget badeforhæng bliver heller ikke vasket så tit, og det har ingen samvittighedsfremkaldende polyesterlap jeg kan meditere over hver morgen i badet. Selvom jeg ser den titte frem i kanten af hukommelsen alligevel.





Nu er her ikke så tomt længere. Nu er her både badeforhæng og huskesedler. Ikke dårligt.
ihhh en kommentar!
Her er nemlig det hele, og lige om lidt kommer der nok også en ufattelig dyb ejendomsmægler nedringning.