Med krybdyrhjernen så hun manden, der kom gående. Skannede skikkelsen. Så. Højde. Hår. Kæbe. T-shirten.
Krybdyret smilede. Kløer åbnede sig lidt. Så. Ham.
Signalstoffer fik hofter til at svinge og pupiller til at udvides. Pulsen steg umærkeligt. Så ham med huden.
Han så lange ben, langt lyst hår. Han så øjne der var trukket op og læber. Skikkelsen der gyngede. Blusen der sad … stramt. Bevægelsen. Skannede og så uden at tænke. Forsøgte at fange hendes duft. Sitren i næsen. Snurren i fingre.
Først da de var tæt på hinanden genkendte de. Hilste neutralt høfligt, med en lille latter over fejltagelsen. Men smilene gnistrede af mere end. Og blikkene sagde. Bekræftede.
At der var en grund til at de kendte hinanden.
Under tøjet.
Kategori: 
Er først lige begyndt at læse blogs og har også kun læst nogle få poster her, så det er ret nyt for mig. Men synes lige, jeg vil sige, at du skriver ret godt. Spændende. Din stil minder for resten lidt om hende “let’s get lost”, tror jeg nok, hun kalder sig. Kender du hende?
Glæder mig til at læse mere.
Davs du. Velkommen til. Ja, hende kender jeg godt.