Jeg blev kysset i går.
På min terrasse med udsigt til krystalluft og en himmel der sugede stjernerne til sig. Stående i stilheden og en svag mumlen fra syrener på vej. Så passende, at blive kysset lige dér. Nu hvor den er solgt. Terrassen, altså – natten sikkert også.
Syrenerne er deres egne. Usolgte. Lige som jeg.
Men det var alligevel så passende at blive holdt om, sådan en sprød næsten sommernat, hvor kulden kom krybende da solen gik ned. Så tiltrængt, så vanvittig tiltrængt. Og så rart.
Selvom det bare var et sving på tidens spiral, og selvom det ingenting betyder, nu hvor solen igen varmer hud og brædder udenfor.



Og så mangler vi bare lidt af “det der” til dig (spamordet, fantastisk)
)
hæ. Du har så travlt, ven!
århh din heldige ting!!
. . . . altså . . at du har en terasse samt mumlende syrener!
dér . . ;0)
Yaaaaaay..
Go’ Pinz.. !
Yæs mam. Jeg ønsker dig det store frit valg på livets øverste hylder. (Syrenduft med kys på må høre til dér).
Jeg er heldig, pedrsn, og især heldig fordi terassen er solgt
Yay, selv Søz!
Anton; ja, tak. sgu!