Fyldt

Jeg er bagud på så mange fronter at jeg har mistet lysten til at skrive det og lysten til at gøre noget ved det. Jeg tror bare jeg krøller papiret sammen og begynder forfra på en helt ny mappe. (Blok, skulle der have stået. Nogle gange skriver mine fingre ord jeg ikke selv vælger. Spooky på den ubevidste måde.)

Jeg fik feedback i går, først fra trænerne og så fra min gruppe. Jeg har det på en DVD så jeg kan se det igen hvis jeg vil. Det var faktisk ikke så slemt at se sig på film gennem ugen. Min stemme lød bare anderledes end jeg troede. Dybere, stærkere og mere sikker. Ikke så mærkeligt at de mente jeg havde alt det de sagde jeg havde. Selvsikkerhed, målrettethed, styrke.

Et par af trænerne mente at jeg var kold, grænsende til arrogant. Interessant at se hvordan jeg virker når jeg er irriteret. For det var jo det jeg var. Den ene af den var dominerende, tromlende og nød mere sin egen effekt, end deltagernes udbytte. (og det er her jeg skal skrive “jeg oplevede at”, “efter min mening” og sådan. Men jeg orker det ikke nu. Jeg ved jo godt at jeg ikke kender hele sandheden og min opfattelse er subjektiv, so be it.) Han irriterede mig. Han råbte efter mig en dag jeg havde glemt noget i det lokale hvor hans gruppe sad “Anna, hvis du ikke forsvinder herfra med det samme, så…” Klaphat. Han generede gruppens arbejde mere end jeg gjorde netop da. Og så skal man vist bare ikke råbe efter mig.

Min kølige effekt er så en af de ting jeg kan vælge at bruge bevidst eller forsøge at eliminere. Hmm.

Og i går formiddags ringede min topchef og trak et tæppe væk under mig. Med en forklaring som jeg ikke bad om og som jeg ikke tror de andre har fået ud i netop de detaljer. Det er både godt og skidt at være hans… hvad jeg nu er. 

Budskabet var at jeg får ny chef. Den skal jeg lige æde.

Overspist af forandringer nu. Stop så!