Gad vide hvorfor der er så mange der spørger til eventuelle kærester for tiden. Mindst én gang om dagen.
“Hvasså, Anna, har du ikke…?”
“Du skal da også…”
“Er der ikke nogen der…?”
“Nåm, så er det godt, der snart er den der fest”
Svært at svare neutralt efterhånden. Og når jeg så gør det alligevel, så kommer klicheerne igen.
“nåm, det er nok også bedst uden”
“ja, man kan lige så godt vente til den rigtige kommer”
“Tænk på alt det bøvl du slipper for”
Ja. Ja. Ja. Og alt dét.
Alt det.



Der er yin og yang i alt….
både to og ensomhed.
Du skal bare lave dig et cue card du lige kan flashe når folk begynder hvor der slet og ret står “NEJ!” på
jep