Instant ondt i livet. Uden egentlig grund, hvilket næsten er det værste.
Vær dog taknemmelig, dit drog. Se dig i spejlet, se på dine børn. Le til verden og giv det du ønsker tilbage.
Men trætheden krøbler mine tanker og værker i min ryg.
Tvivlen svier selv hvor huden er intakt, og har den ret, er alt det jeg er ingenting. Jeg har alt og alle muligheder for at få mere. Men det er stadig ikke.
Nok.



Nogle gange minder du mig bare uhyggeligt meget om Tina Dickow’s “Everybody Knows”
http://www.youtube.com/watch?v=GLSOgXtiUdk
Der er gratis kram i nordjylland, hvis det skulle blive nødvendig
Av.
Tak for tanken om kram.
Pust, pust, pust.
Du må ikke tage det for bogstaveligt. Jeg sagde nogle gange
Og det er jo kun den promille du deler
De andre 99% kunne jo f.eks. være omkring regnbuer og Mars Delights
ok, Simon.
Tak, Anton.