Det runger hult når jeg går rundt. Skabene klaprer når jeg lukker dørene og det knaser under mine fødder. Her er fuld af ting der er stablet og stakket, men alligevel er her rungende tomt.
Jeg ser på uret der ikke længere hænger på væggen og lægger mine nøgler på en hylde der er skuet ned. Jeg bevæger mig uden om møbler der er flyttet og mærker forandringen forplante sig omkring mig.
Det er lige om lidt og jeg har ikke mere tid. Alligevel sidder jeg her, med min sidste kop kaffe og trækker min sidste online stund ud til lidt mere af evigheden.
Jeg vil ikke savne det her sted. Jeg vil aldrig længes tilbage til det gyldne sollys ind af de høje vinduer, eller solnedgangen fra køkkenvinduet. Jeg vil ikke savne al den kærlighed, latter og alle de kram jeg har fået og givet under de skrå lofter. Jeg vil ikke savne ribsbuske og æbletræer, eller den snavsede kælder med edderkopper og opstablet tid.
Men jeg vil mindes og huske. Jeg vil huske hvert eneste kys jeg har fået, og af hvem og hvor. Jeg vil huske hver centimeter væg jeg har malet og hver flise jeg har skuret.
Her blev jeg hel, her blev jeg mere mig end nogensinde før og nu skal jeg væk. Væk fra kradsemærkerne i det bløde tapet og alle de timer jeg har stirret ind i væggene.
Men nej, jeg vil ikke savne det. Om lidt vil pakke al resten ned i den sidste flyttekasse der er tilbage. Lukke låget og stille den på loftet i det hvidmalede hus på Paradisæblevej.
Kategori: 
Det lykkedes.
Du gjorde det.
Og du har tænkt mange gode og sunde tanker undervejs.
Indeni er der et blåt mærke nu.
Et utal af farver oven på. Eller måske bare en mørk misfarvning.
Men når man komme til at trykke på det. Så går smerten langt ind. Ikke nødvendigvis stikkende og voldsom. Men en ømhed. Der minder. Om alt det der var. Og alt det der er.
Du tager hul på noget nyt nu.
Du får også en kortvarig pause fra alle de praktiske forhindringsløb, der har været ved at tage pusten mere end almindeligt fra dig det sidste stykke tid.
Det er arbejde, du er af sted med, det ved jeg – men du kan lukke øjnene kortvarigt og kun koncentrere dig om én udfordring ad gangen i stedet for at skulle jonglere life, the universe and everything på en gang.
Og når du kommer hjem.
Så starter der noget nyt.
Dit. Nye. Liv.
Jeg lægger indflyttergaven her.
Inde.
En lille kompakt æske.
Fyldt med ro, medvind og dybe stunder.
Stort knus fra Morgan
Du får mig til at smile, Morgan. Tak for de skønne ord!
Indflyttergaven er gemt et godt sted.