Barn 1 afleveret til kommunal vinterferieaktivitet. Sidste glimt af ham var som del af et kobbel børn, der som stimer af fisk, løb frem og tilbage i en sportshal. Bredt grin og bare tæer. Det er godt.
Barn 2 får ferieluksus-lov til at spille Nintendo mens jeg drikker forsinket morgenkaffe inden jeg slæber ham med i Illums Bolighus på om lidt. Barnet har selv bedt om at komme med ud at shoppe, det skal han så få lov til. Måske han bliver kureret i ung alder, måske han bliver grebet af det.
Enerverende Mario Bros-musik som baggrundsstøj til formiddagens feriehverdagstanker, der ikke sætter spor. Uendelighedsrækken af bekymringer og små tråde af uro tvunget om bag praktikaliteter og indkøbslister.
Det jeg ikke når, når jeg ikke. Så lad himlen falde ned og havet flyde over, for jeg kan flyve og svømme så vidt jeg husker, og jeg trænger så vanvittig til at tiden bliver stoppet bare et par dage.
Kategori: 
Altså, nu er jeg ikke så selvoptaget, at jeg forventer, at vores tidligere snak omkring job og ambitioner har haft indvirkning på dine dispositioner!
Men er det ikke som om, der er sket et skifte i måden at angribe tingene på – Hvor mavefornemmelsen har fået en smule mere fremtrædende rolle?
Eller ser jeg blot syner!
Du ser syner, Grandemuf, jeg er ikke mavefornemmelses-typen – men man kan jo godt geare ned uden at det beror på mavefornemmelse
Du har ret, frøken!
Jeg er sikker på, at der her er tale om en velovervejet, kalkuleret cost/benefit-analyse af en anden verden!
Men det giver mig ikke et mindre smil på læben!
Det er bare helt i orden, du!