Salt

Så vågnede jeg og havde taget 700 gram på. Forbander i tankerne at jeg overhovedet er begyndt at veje mig igen, for hvorfor skal jeg nu bekymre mig om det?

Ville have vågnet tidligt og op og ud som i går. Produktiv dag, den dér igår. Var på kontoret lidt over ni, sagde kækt godmorgen til vagten i telefonen og gav mig i krig med budgetterne. Team 4 stoppede mig. Jeg startede selvfølgelig med 1. Dét har jeg selv skabt, så det budget kender jeg og det er der styr på. Nemt. Kompliceret, men nemt. Anna giver, Anna tager. Team 2 er håbløst i sin almen tilstand, men budgettet er gabende tomt og hurtigt overstået. Team 3 ramte mig som et kølleslag. Vi har talt forbi hinanden, og her i 11. time er det forbandet sent at spørge ind.

“Jeg vil gerne købe 5 pakker mere tid, tak.”

Team 4 stoppede mig. Prøver at dreje personificeringen af min irritation væk. Det er ikke personligt. Det er ikke personligt. Det er ikke. Det stemmer ikke. Overhovedet.

Så tog jeg hjem. Ringede til vagtmanden og fik en venlig hilsen oveni. Hej hej og god tur hjem. Tak.

Besluttede mig for at købe snacks i Irma. Og Tonic. Aftensmad. Tænkte jeg. Og åd saltmandler, grisssini, oliven og dadler med gedeost i solen på terrassen lidt efter. Løb tør for gin og frøs fordi vinden fandt mig.

Her er dit liv Anna. Ensom lørdag med budgetter og deadlines, der føles vigtigere end resten af livet.

Og så vågnede jeg en søndag senere end jeg ville og har taget 700 gram på, og ærgrer mig over at jeg skal spekulere over dét. Mine øjne er hævede og det er sikkert bare vand. Saltmandel-oliven hævnen.

De smagte ikke engang godt; dadlerne.

7 comments to Salt

  • Jeg tror du glemte at puste ud inden du vejede dig. Det forklarer jo rask væk de 700 g; tænk ikke på dem.

  • Anna

    Du synes hele det her vægt-noget er lidt fjollet, ikke Leoparddreng?

  • Suzy Q

    *LOL* Velkommen til min verden! 3500 kcal i underskud pr uge i seks uger – NUL vægttab. Lørdag aften: På arbejde. Hjem: Ingen godnatdrink til tykke. Søvnløs. Blund ml 03 og 05. Søndag: Ny aftenvagt.
    F**k, jeg er en sur kost i dag. Faktisk så meget, at jeg ikke kan la vær med at grine af mig selv. Jeez :D

  • Anna

    Aii, det er eddermame urimeligt, Suzy! Det er tilladt at være en sur kost i dag :)

  • @Anna: Jo, jeg synes 700 g er ret fjollet at gå op i.

  • Suzy Q

    Ahhrrrrr tak, jeg kommer mig over det :D
    Jeg må ud og smadre et eller andet i haven i morgen.

  • Anna

    Leopard, det handler ikke om 700 gram, det handler om ikke at nå et mål (og om at bevæge sig baglæns væk fra det), hvilket er pisirriterende når man er mig.

    smadr away, Suzy!

Leave a Reply

 

 

 

Kommentarer

  • Til slut (14)
    • Anna: Man kan nemlig ikke vende ryggen til ét...
    • kyllyan: Hrmf. Her tager man paa ferie et...
    • Anna: I er for søde! :)
    • Lone: Anna – jeg savner dig og jeg savner...
    • Em...: Den kan jeg også godt skrive under på...

  • Det handler om mig (3)
    • Anna: godt input, tak :) - og iøvrigt velkommen...

  • (…) (4)
    • Anna: Tak, tusind tak! Han er i sig selv god...

Online lige nu

Den 9. september 2010 @ 20:02 var der 47 på samtidig. Det er rekorden.

Lige nu er der 4 online: