Selvom jeg har talt ned længe, er det lige gået op for mig at jeg snart har 4 ugers ferie.
Er der nogen forslag til hvilke bøger jeg bør læse i alt den tid?
Jeg kan godt lide lange bøger. Tykke tunge, komplekse, tak.
Jeg elskede ‘Parfumen’, som jeg lånte, læste, åd forleden, jeg kunne ikke lide ‘engle og dæmoner’, den var for letbenet til mig. Jeg er ikke til krimier eller mordgåder; men gerne noget psykologisk, noget okkult, sci-fi, eller lange meningsfyldte slægtshistorier. Jeg blev fanget af ‘Den lukkede bog’, men irriteret på hovedpersonens snævre livssyn.
Hvad har DU læst sidst som fangede og fængslede dig?
Hvad bør JEG investere tid i, denne sommer?
——
update: jeg har forsøgt at lave en liste over de forslag I er kommet med, som jeg ikke har læst, eller ikke har lammende fordomme mod. De af dem jeg får ædt mig igennem, giver jeg en kort vurdering af derovre.



Jørgen Leth – Det uperfekte menneske 1 & 2.
Den er i hvert fald lang og psykologisk. Og så skriver han jo ganske fornuftigt (men han er jo også, oprindeligt, århusianer).
Tillad mig at benytte lejligheden til at slå et slag for Dante’s guddommelige komedie. Lang, tung, og ikke til at stå for, når man lige fanger tråden….
Når nogen spørger, god bog?, er det altid Parfumen, der popper op, men den har du jo så lige læst. Jeg er lige blevet færdig med Dinosaurens fjer, som jeg synes var god underholdning, men det er altså i krimigenren. Og ligenu er jeg blank.
Jordens søjler og Uendelige verden, hvis du ikke allerede har været dér. Slægtshistorie for alle pengene
Jordens søjler har jeg læst – og jo, den var fin.
Leth som fænomen er ikke lige min kop te, men man kan jo overraskes.
Dante? Huh.
Jeg chekker det hele ud – tak!
Jeg er lige gået i gang med at læse “Det jeg elskede” for 2.gang. Den er skrevet af Siri Hustvedt – gift med Paul Auster og hvis ikke du kender den på forhånd, tror jeg lige det er noget for dig. Fra bagflappen: …handler om to familier kunstnere og intellektuelle i New York …såvel den kreative proces som personlige dramaer …en stor eksistentiel roman !!
Altså Parfumen hoppede jeg aldrig på, men hvad med: Donau af Claudio Magris? Poul Auster: New York triologien? Paul Barnes: En verdenshistorie i 10/2 kapitel? Steffano Benni: Terra? Tom Kristensen: Hærværk? Poul Vad (hvad sker det lige med de her Pouler): Kattens Anatomi? Peter Øvig: Efter drabet? og Blekingegadebanden? Flere???? Kom frit frem…Jeg kan komme med stakkevis
Kærligst
Jeg har taget D H Lawrence, Sønner og Elskere, med i solen – pokkers velskrevet, virker episk, dyb og som en, jeg burde have haft i øjnene for længe siden. Tror, jeg lægger noget andet i en lille, fin Anna-bunke.
Troldmanden af John Fowles! Har no’en år på bagen, så måske du allerede har læst den. Det er lang tid siden jeg har haft fingrene i den, men mener den dækker “psykolgisk og okkult” meget godt.
God fornøjelse!
Jeg tror at en af de bedste bøger jeg nogensinde er Paul Austers “Brooklyn dårskab”. Den er ikke så lang, men den er hulme god. Endnu kortere er “Den lille prins”, men den kender du vel. Meget lang og i den tunge ende er John Irvings “Indtil jeg finder dig”. Dén har jeg det lidt blandet med, men fængslende er den. Og så skulle du unde dig selv at læse Stolthed og fordom” bare én gang. en ganske glimragende måde at få kærlighed på, når man er single.
Det er nogle år siden, jeg læste den, men jeg kan huske, at jeg var meget glad for denne bog. Med 599 sider opfylder den i alle tilfælde kriteriet “tyk bog”…
DeWitt, Helen
Den sidste samurai : roman (Helen DeWitt) / oversat af Thomas Harder. – 1. udgave, 1. oplag. – [Kbh.] : Rosinante, 2000. – 599 sider
Originaltitel: The last samurai.
Den enlige Sibylle og hendes hyperintelligente søn Ludo forlyster sig med Kurosawas film “De syv samuraier” når de ikke studerer alverdens sprog. Ludos søgen efter en faderfigur trækker paralleller til filmen.
ISBN 87-621-0054-8 : hf. : kr. 349,00.
Ellers kan jeg varmt anbefale denne:
Murakami, Haruki
Trækopfuglens krønike (Haruki Murakami) / oversat af Mette Holm. – 1. udgave, 2. oplag. – Århus : Klim, 2003. – 635 sider
Originaltitel: Nejimaki-dori kuronikure.
Først forsvinder Toru Okadas kat, dernæst hans kone Kumiko. Hans søgen efter begge bliver en mystisk, magisk rejse i det japanske samfund og sindets afkroge.
Tidligere: 1. udgave. 2001.
ISBN 87-7724-857-0 : ib. : kr. 169,95.
Jeg er helt ærgerlig over, at jeg allerede HAR læst Trækopfuglens krønike. Den er perfekt til en ferie, hvor man har tid til at læse, lige så længe man lyst.
God sommerferie!
Uii en masse fine tip!
Altså, Susling, når nu du ikke kunne lide Parfumen, hvordan kan jeg så følge dine anbefalinger med resten når jeg var vild med den?
- blekingegadebanden er uanset hvad, ikke en type bog jeg magter at kaste tid efter umiddelbart.
Tak, Anton; jeg stoler ganske meget på din dømmekraft ift mig
Troldmanden har jeg stående, Lotte – en af de få bøger jeg rent faktisk har købt. Ganske fascinerende på sin egen forskruede måde.
John Irving plejer jeg godt at kunne lide, Tris – jeg er vild med hans omfangsrige detaljerige stil. Jane Austen, derimod, HAR jeg læst (og købt..), og jeg må tilstå at lige her kunne jeg bedre lide film/TV versionerne.
Eva, det lyder spændende det hele!
Hej Anna
følger din blog med stor interesse – kan finde mange ting, jeg kan genkende i dine beskrivelser af arbejdslivet!
Bleak house af Charles Dickens er en totalt overset bog i dag! Det samme er Sværke slægten af Helene Strange – ikke at der er sammenligning overhovedet!
God ferie til dig, når den kommer! Håber du når at glemme dit log-in til arbejdet undervejs!
Tykke, tunge, komplekse – hvad med nogle af de udvalgte værker af Umberto Eco?
Selv har jeg kun spist mig igennem Foucault’s Pendulum, The Island of the Day Before og Baudolino – foruden Name of the Rose (naturligvis) – men jeg synes da som oftest der er en hel del lag i det han skriver
“Bergen-trilogien” af Gunnar Staalesen, bestående af “1900 Morgenrøde”, “1950 High Noon” og “1999 Aftensang” er en slægtsfortælling fra Bergen med drama og gode historier. Den er godt skrevet, og jeg blev virkelig fanget af den.
De seneste to jeg har læst – og kunne lide:
David Foster Wallace – Infinite Jest.
Don Winslow – I hundenes Vold.
…måske noget?
Siri Hustved og paul Auster er også vildt gode.
Siri Hustvedt er fantastisk, som du allerede har fået at vide.
Og “Det jeg elskede” kan erhverves for 79 kroner som Paperback. Det samme kan Anna Gavaldas “Bare Sammen”, der er et must! Den er IKKE dybsindig, ikke sprogligt fabulerende, men den er SÅ uendelig fin i al sin ukunstlede skønhed.Og man forsvinder. Helt og aldeles. Skønt!
Der er så 2 1/2 måned til jeg har snoldede 2 ugers ferie. Suk
Og…hvis det skulle blive regnvejr, så køb DVD-boksen med “Gensyn Med Brideshead”, skænk dig en XL Gin-tonic og nnnyyyyyydddd livet
Jeg må vist heller lave en liste…
Hehe, jeg laver også liste ud fra forslagene, jeg har skaldede to måneders barsel tilbage – og de skal bruges godt
Jeg kom til at tænke på en gys-agtig bog jeg læste for nylig:
John Ajvide Lindquist – Lad den rette komme ind.
(filmen er heller ikke ueffen siges det, Og skulle du få lyst til at hive dine børn i biografen, så se evt Coraline, baseret på en lille bog af Neil Gaiman. Hans bøger er noget nær verdens bedste i min verden, jeg elsker de små universer).
Rigtig god ferie!
Den kommer også på min liste
Tak i lige måde, A!
Hej Anna,
Den bog jeg skal genlæse, når specialet snart er færdigt og afleveret er Vindens Skygge af Carlos Ruis Zafon. Den er dejlig!
God ferie, når du kommer dertil.
) Christine
Tak for tip, og held og lykke med specialet
psykolog…
Att ta hjälp av leg psykologer och få terapi är knappast något att skämmas för numera. Vanligare att folk mår dåligt och behöver coacher och sånt. Alla har problem under livet så det är OK att ta emot hjälp….