Gemmer mig bag min skærm med hovedtelefoner og dukket nakke. N taler lavt med stemte S´er og sende tanker om konspiration i min retning. Jeg ved ingenting jo. Jeg ved intet. Kun at det er mandag og sidste gang i dette skoleår jeg kører børnene i skole. At jeg håber at jeg fik smilet smil ud af morgenens brødreskænderi og ikke magter at tænke på fredag. At jeg føler at snakken i krogene er om den urimelige chef de har. Tilgiv mig, jeg er ved at brænde ud. Det handler ikke om jer, selvom det nok burde.
Skal vakle gennem de næste to uger på en styrke jeg ikke har. Jeg skal. Jeg skal. Jeg skal.
De kommer dryssende uden at hilse i min retning. Nogle fordi jeg ikke kigger op længe nok til at blive fanget af deres blikke, andre fordi de kigger ned først eller slet ikke hen. Jeg burde rette ryggen og tage mit ansvar på skuldrene, men lige nu magter jeg ikke at udføre den udadvendte del af mit job. Det bliver ok om lidt når kaffen er nået ud i blodet og solen drejet hen over mit bord. Og når det jeg skulle have lavet i går, bliver ædt færdigt og sendt, og jeg kan se hen over de fire store møder jeg har denne uge. Tre. Det på fredag bliver uden mig, for hospitalet har trods alt førsteret.
Jeg kan bare snart ikke bære forskydningen, udskydningen, fortrængningen længere.



Årh, dit lille fjols: Pust, pust, pust
Det lyder altså også bare monster hårdt!!
I min optik, er du altså stadig mega sej! Bare lige så du ved det
En dag ad gangen, eet skridt ad gangen, eet åndedræt ad gangen. – Og pludselig er du igennem…
Tak, I er så søde
Ved nærmere eftertanke tror jeg dette mandagmorgen-trip er lettere PMS-induceret. Ikke at det gør det nemmere, bare lettere at takle.
Arm og skulder; arm om skulder …
Når bare kaffen er nået ud i blodet.. Du vil også altid være min Bad-cup, Anna.. Hepper på dig…!!
Det skal
jaja Shut up jeg ved det…
Ja, der er sgu ikke noget at sige til, at metaltrætheden begynder at vise sig. Det koster sin mand både at håndtere strukturændringer, som dem, du jonglerer for tiden – og så samtidig skulle fortrænge det der noget på fredag. Som du jo intet ved om, før det er overstået. Men som godt kan gibbe i en i nattemørket.
Mange mange tanker herfra.
takker
Brownie, jeg var faktisk good-cop på et møde forleden hvor min chef svingede pisken over en stakkels leverandør. Ny oplevelse! Føltes forbløffende uproduktivt.