Jeg har vasket så meget tøj, at der ikke er plads i skufferne længere. Men alligevel foldet sammen, lagt på plads og lukket med et hårdt skub med knæet, mens jeg ignorerer den knagende lyd.
Jeg har gravet græstørv op i det, der burde være – og engang var – bed. Plantet lidt nyt og lidt gammelt, og har danset regndans og heppet, på lidt for nikkende blomsterhoveder.
Ryddet op i bunker, der er groet frem og bunker jeg lige har dynget op. Og set på en masse andre, der egentlig var fine som de var.
Og læst. Lidt.
Og så er jeg endt her, i min sidste uge af ferie, på bunden af alt det der var sparet op, og for enden af alle labyrintens gange.
Tanken om job virker ikke længere helt så kvalmende, og selvom det lille tal på displayet i min telefon er rundet 300, rør det mig ikke mere. Kun for sportens skyld, overvejer jeg om jeg skal prøve at slette ned til 300 resten af ugen, eller hellere se, om jeg kan nå 400.
Jeg er så rig på tid, at jeg et kort øjeblik i morges så en lille dis af kedsomhed ud af øjenkrogen. Den er væk nu, og jeg favner i stedet min sidste frihed på denne side af omorganiseringer, budgetlægninger, madpakker og den der operation jeg nok ikke undgår.
Kategori: 
Kommentarer