“godmorgen, skal du med på date aften? Jeg ringer til dig om lidt!”
På date? I aften? Med hvem pokker? Hvor?
Det mest besynderlige er at det var en sms fra min søster. Afgrunden mellem os to har altid været bredere end de fire år der skiller os, men i går stod hun pludselig i min stue og tæskede mig i wii-boksning. Besynderligt nok var det hyggeligt. Sådan rigtigt.
Hun har brugt sin ferie på at jomfrueligt kaste sig ind i netdating, og som sidste mand “for hvor er det åndsvagt, det fis gider jeg altså ikke mere”, mødtes hun med en i går som egentlig var ok. Og han har naturligvis en ven, som “helt vildt gerne vil have en kæreste, tag da med Anna, det kan være det bliver sjovt!”.
Huh?
Svarede jeg ‘ja’ dér?



Spændende
Hæhæ.. ud med dig og vær alt det lækker du kan, flirt og drik sjusser med MYSTISKE navne.. Du er sej, fordi du sagde ja.. Det havde været lettere at sige nej!
ps. wii er altså vidunderligt
Jep, Anette – ret spændende. Jeg fortryder også lidt…
Hehe, Stine-Helene, jeg skal gøre mit bedste. Og ja, Wii er skideskægt!
Hurra – ud af hulen med dig, lidt angst skulle være så sundt
Uh. Nu får jeg helt sommerfugle i maven igen.
jaja, Anton. Angst er nu ikke lige dét jeg føler mest i forbindelse med det her.
Arj, Tris, det behøver du ikke. Det er en date med én jeg ikke engang har set et billede af og ikke ved hvad hedder, og endnu værre: sammen med min søster… Kryds hellere fingre for at jeg kan komme hjem igen uden at nogen taber for meget ansigt.