anytime

Nu jeg tænker efter og nu jeg er dulmet af lidt rødvin, masser af knaset daim, ugen der er brølet gennem mit hovede og min krop; dagens løbetur og alt hvad der har sat sig; og nu hvor jeg har ligget i sofaen med en lille langlemmet dreng, der har pludret om ting jeg ikke ved og med sin fnugfri hud, sine kinder med fregner og de lyse grønne øjne, har pumpet massive doser af oxytosin ud i mit blod; er det, at jeg gerne ville bytte lidt bobler væk for én, der langsomt stryger en finger ned af min arm. Ser mig dybt i øjnene og fanger dét der ligger bag.

Boblerne er savnet og værdsat. Jeg svæver rundt på min lille sky af forandringssus, og spiller smilende ping-pong med M med de støvblå som jeg aldrig har bestilt andet, samtidig med at jeg modtager behøringt doserede sms´er fra Kenau, med små manipulerende prik i underbevidsthed og andre steder i samme højde. Og det hele må kunne ses på mig, når jeg smilende piler ned af gange i glastårne og underligggende undrer mig over hvad det er han vil mig. Kenau. Vi tror ikke rigtig på det, vel? Naturligvis vil han have hud og det der følger; og naturligvis er det bare en leg. Men hvorfor lige mig? Kedelige Anna med karrieresnævertsynet, tækkelige skjorter og hårde stiletter der larmer mere når hun går end når hun står.

Ikke at jeg tvivler på min egen tiltrækningskraft, men er han ikke snarere typen der jonglerer rundt med en helt anden race kvinder normalt?

Jaja, hjerne off. Undrer mig bare, mens jeg nyder spillet. Og lige nu savner den ømhed der ikke pr default ligger i gnistrende ædende tiltrækning – hvor mættende dét så end er.