“Hej Allesammen”

Så sidder jeg her. På min nye plads i et nyt hjørne af et nyt storrumskontor. Nyt for mig, altså. Min assistent sider lige ved siden af mig og er ny med mig, men resten er gamle og løftede næsten ikke hovedet da jeg kom.

Hej allesammen. Rungede vist lidt hult i stilheden. Ikke at det var hult, for det var jo ment. Velment.

Og så kom M med de støvblå og hilste på (og jeg kan høre hans stemme henover nogle reoler lige nu. Rigtig rar stemme den mand har), og Fuglenakken og et par andre kolleger. Og blablabla hvor vi snakkede lige der i det stillestille storrum jeg er flyttet ned i. Nærmest blasfemisk at sige noget og endda at tage telefonen. Hej jeg hedder Anna og jeg larmer. Det er derfor jeg sidder mussestille nu. Shyhh.

Arj, det er pjat. Jeg skal bare lige vænne mig til min nye udsigt. Både ud ad og indad. Eller hvordan man nu siger det. Medarbejdere og nye opgaver og en væg på den anden side af husrækken med en klatreplante på der allerede er ved at blive rød.

Og så er der den der sms jeg ikke har svaret på og jeg er bare så forbandet træt lige nu for jeg vågnede kvart over 5 efter at have drømt at jeg ikke kunne sove hele natten. Tænker lidt at det er min cyste der er begyndt at være aktiv. Opskruet stofskifte. Kan også forklare at jeg har tabt mig.

Ikke at noget af det har med min opskruede løberi at gøre. Eller at jeg har mere travlt med at spekulere over manden der vader rundt i/på/ved/med mit liv end at spise for tiden.

Ikke at det er en undskyldning for ikke at svare ham. Men. Hvad svarer jeg til det? Ja? Nej? Hvorfor ikke? Hvorfor siger du det? Eller bare det banale at jeg ikke ved hvad pokker jeg skal sige.

Forbandet så træt jeg er. Kan ikke helt slæbe mig sammen til sidste tørn. Ikke at jeg er løbet tør for mails eller opgaver. Det er bare muren foran mig der er alt for stor lige nu.

Og gid han skriver først. Hårdknudelort.