Det sjove er, at havde jeg bare lidt mere tid, så var der en masse jeg ville fortælle. Men min pc hakker i ordene, tastaturet mister forbindelsen til sig selv og skriver msti skef rktelsr f kete vklgheer. Nogle gange tror jeg det er en kortslutning fra hjerne til fingre, via et freudiansk slip eller bare en trådløs forbindelse til min hjerne og ned i tastaturet, for visse ord nægter at tage for og andre sidder fast i en stadig stædig benægtelse.
Jeg er for træt til at skrive og for træt til at slippe tastaturet og gå i seng. Lå deroppe forleden og undrede mig videre over ham der. Regnede med at når jeg endelig fandt en, så ville det fyge med alt muligt og ordene ville drysse ud over. Forventede måske samme omgang som med DD dengang, men nu med happy end. Måske det er dér skuffelsen ligger. Det her er så.. så nemt. Så ligetil. Stadigvæk.
Usammenhængende. Slipper tastt ur et nu.
In n g skrr nge ut.
Kategori: 
en a od ort å ig!
Det må gerne være nemt. (Jaja, jeg er en provo).
Men er ’svært’ ikke en essentiel del af din forelskelses-teori, Anton?
Måske. Jeg kan sige så meget, at jo er ikke-nem. Forelskelsesteorien siger, at der for at skabe stoore forelskelser skal være: ‘En tilsyneladende uoverstigelig forhindring’ til stede. Ofte noget, andre ikke kan forstå, som fx forskel i alder, uddannelse, stand. Eller noget man selv har svært ved at forstå: kan jeg elske en handicappet/tyk/tynd/storbarmet/mor/ryger/designnørd/a-menneske/uha-det-går-galt-ish?
Ja. Så jeg er home-safe med at være ved at falde for en med markant anden social profil/status end jeg, netop fordi hans verden virker markant uforlignelig med min?
Nix, ingen garantier i den business. Selvom du ‘garanteret’ vil ha’ godt af lidt fald og vægtløshed, babe.
pisos!
Gu vil jeg da ej!
Hehe. Gu vil du da.
Tal for dig selv
Det er så sødt, når du blinker til mig, baby