I går var tæt og træt. På et tidspunkt i mødemarathon spekulerede jeg over hvornår det mon var tid til frokost, men klokken var lidt i tre og jeg havde spist for længst, og helt reglementeret i kantinen med de andre. Bare glemt det igen i tæthed og træthed. Jeg klager ikke over dét. Nogen holdt mig vågen til meget sent og med kun 5 timers søvn er det jo begrænset hvor meget overskud man kan mønstre. Det er fint, det var fint, men det er ikke-ok at bruge nætterne på at være vågen, når dagene svier bagefter.
I går var tæppebumpning af ikke-godt-nok og defensive svar, i går var rykkere for rykkere og kvalmende krav. Jeg fik overskud af mails og arbejde med mig fra hvert eneste møde. Nåede ikke at lukke andet end hvad der føltes som småting, og sank sammen som en klud i min sofa lidt over otte.
I dag bliver anderledes. I dag når jeg det, jeg vil nå, idag når jeg at opdage at jeg spiser frokost og i dag løber jeg min mørke tur ned til pakisen og retur, så mine lunger kan mærke frosten helt ind. I dag vil jeg spise det sunde, drikke det livgivende og leve det ægte, og i dag vil jeg gå i seng med et smil.
For dagen er tiltaget med 31 minutter og det bliver lysere mens vi går.
I dag bliver en god dag.
Kategori: 
Kommentarer