Om lidt skal jeg mødes med min coacherhvervspsykologhotshot-guy igen. Jeg startede for et år siden, med kroppen fuld af mod og tro på egne evner. Jeg vidste, helt inde i knoglerne, at det ikke længere var et spørgsmål om hvad jeg kunne løfte, men om hvordan jeg kom til at løfte det jeg gerne ville. Jeg var en stærk og erfaren leder, og skulle bruge ham til at lyse på dét jeg skulle gøre, for at komme videre.
Han analyserede mig, pillede det jeg kunne, ud af spørgeskemaer og feedback, satte det op i fine diagrammer og målte det mod gennemsnittet. Og kurverne støttede mig i at jeg kunne; det viste sort på hvidt, at jeg var sydende potentiale og muligheder i kø.
Hvis jeg var en ludobrik, kunne jeg godt bruge en sekser nu.
Han er en mand med megen erfaring; ham erhvervspsykologcoach-guy. Han har bare aldrig ramt den knap, der har fået mig til at smile på vej hjem fra hans fine hvidkalkede bygning, med den smukke udsigt. Han har pillet ned og prikket til de ømme punkter, og lært mig et par tricks jeg har glemt igen.
Idag tager jeg ikke den tyndbenede aktionsplan frem (du er for ambitiøs, Anna; hold planen enkel og let overskuelig, så bygger vi videre på den senere), for jeg skal ikke længere bruge metoder til at løse det jeg sidder med. Jeg skal et trin tilbage, og finde metoder til at løse mig selv, jeg skal bruge løsninger på det gabende hul af motivation, der dukker op, når jeg er tyndhudet af træthed, og når hormondjævlen gnaver af mit selvværd. Jeg skal finde svar på, hvad jeg gør klogest. Blive og kæmpe eller skifte og starte forfra. Jeg ved det stadig ikke, og mit CV ligger stadig i en form, kun interne og samarbejdspartnere kan forstå.
Måske han kan hjælpe mig, måske ikke. Kan han ikke, har jeg nok kun mig selv. Måske jeg bare skal slå plat eller krone. Forskellen er vel den samme.
Kategori: 
Du er selvfølgelig inviteret!
En klog kvinde sagde engang til mig, at jeg ville kende svaret når jeg kastede mønten, og før den ramte jorden
Så ja, forskellen er den samme eller også er det samme altid forskelligt. Agtigt.
Det var lidt det samme han sagde til mig i dag – udover at det er ok at have det som jeg har det, og at det ikke nødvendigvis går over ved at klemme min lille røv sammen og klø på.
Hjalp det, dét den kloge kvinde sagde til dig?
Jep!
Det lærte mig, at der ikke nødvendigvis findes et svar. Som i “Ét svar”. At jeg selv er en mønt og har flere sider, og at nogen gange drejer jeg bare rundt i luften, uden at falde ned.
Og det er så sådan, dét er.
(og så lærte det mig, at spørge mindre og lytte mere)
Knus
Det er jeg glad for – hurra for kloge kvinder, og for at det er sådan det er
Knus retur.