Tankestrøm

Min bilradio er blevet tavs fordi antennen knækkede af i bilvasken i weekenden. Frostramte fingre kunne ikke skrue løs, så chancen blev en risiko. Blahh. Never mind, pointen er at jeg kører på arbejde i tavshed nu. Bortset fra blæseren, der de første minutter larmer søvnen ud af min hjerne. Jeg får tænkt i stilheden, egentlig er det meget rart. Vågnede for sent, i forhold til, at jeg ville have forberedt mødet klokken 9 mens der var morgenro på kontoret, men lå i min seng mellem 6 og halv 7, og stirrede på det grå lys uden at mærke lysten til at skynde mig. Jeg når jo alligevel ikke alt det jeg skal, så hvorfor prøve? Det er gået op for mig før og igen her til morgen i min tyste bil, at jeg ikke vil det mere. Jeg har intet mod at arbejde 60 timer om ugen, men meget mod at jeg alligevel ikke når alt det jeg skal. Der var 171 mails i min indboks her til morgen. Ubehandlet, ubesvaret, ubeset arbejde, som en dag med møder fra 9 til 16 ikke kan give tid til at løse. Det er bare ikke ok. Jeg gider ikke mere., det er spild af mig. Men derfra og til at rykke er der et skridt jeg ikke ved hvordan jeg skal gribe an. Jobs af min type bliver ofte ikke slået op, det er netwærk og heldigheder der dikterer hvor msn ender. Og med hvad. Hvordan gør man det?

Nu er klokken blevet mere og de første møder har afbrudt strømmen af indsigt. Det er vist sådan dagene og årene drysser væk.