Jeg har blogget siden 2005. Var kæk med de kække tøsebloggere i starten, gik solo efter knap et år, skrev videre gennem forelskelse, arbejdsoverload og knuste hjerter. Sank ned i mørket helt af mig selv, lidt før midtvejs, oprettede mig på ny og hele tiden skrev jeg som galt det livet. Det gør det vel egentlig stadig, men det er som om at hverdagsglæden ikke presser så meget på, eller genererer så mange ord.
Jeg skriver ikke dagbog, jeg noterer mig ikke dagene, blomsterne i haven og de små pudsigheder mine børn lukker ud. Jeg strikker ikke, og når jeg bager eller dyrker drivende sex, holder jeg det for mig selv. Jeg skriver det, jeg ser, dét jeg mærker, eller det, der kværner for meget i mit hoved til, at jeg kan holde det ud.
Jeg er 38 år, bor nord for København i et lille fantastisk hus, som jeg er dybt forelsket i,og vil bo i til mine dages ende. Jeg har et lederjob og ambitioner, der ville tage alt min tid, energi og vilje, hvis jeg lod det. Jeg prøver at ikke lade det. Den del er ny.
Jeg har to miniature-superhelte på deltid, der fylder mit liv med glæde, skænderier og Nintendospil når de er her. De er det vigtigste af alt, selvom jeg fik dem med den forkerte mand. Han forlod jeg for over 5 år siden. Aldrig blodigt, men aldrig ok.
Jeg har måske også en mand i mit liv. Nej, jeg har en mand i mit liv. Hvad han laver dér ved jeg stadig ikke helt, men han er god at vågne op med.
Kommentarer