Vågnede med hovedpine og en følelse af ikke at have sovet nok. Det havde jeg. Faktisk 45 minutter længere end planlagt. Vi fandt ud af det uden panik, fordi jeg pjækkede fra kedelig anden-del af kursus fra i går og i stedet gemte mig hjemme med min PC og et budget der skal skal skal gå op. Det er bare lagt af en anden og jeg overtog det i september. Og. Det. Går. Ikke op.

Det ene øjeblik står der 300k for lidt, det næste 3 millioner. Skod.

Vælger  derimod ikke at blive irriteret på lorteidioten, fordi han har stjålet min lørdag og har lagt en tøsefornærmet besked på min telefon omkring, at jeg ikke har svaret på om jeg ville ødelægge min lørdag aften med Bono, eller overlade mine børn til en, jeg ikke kan lide at mine unger er hos. Som om der var et valg. (og lægger informationen over i bunken med de andre  ”sig mig, er han ikke ude hver og hveranden af sine børne-weekends?”). Og hellr ikke særligt over at han lige har glemt at fortælle, at han har aftalt med de andre forældre ,at de på skift henter mine børn når de skal til håndbold. Jegkunnejoselvhavespurgt. Gjort. Noget. Skod. Men jeg valgte at grave mig ned og prøve at balancere mit liv og udglatte med undskyldning til mine børn for hvorfor de ikke lige er med i hente-bringe-aftalen (mor er et pjok, undskyld). Jegkanikkedethele. Gabe over. Skod.

Det kan han så. Udover at købe de sko, vi har aftalt, han køber til deres sport. for3ugersiden. Skod. Hej forklædte indesko. Nej det er ikke mudder, det er .. øhhh.. væk nu. Så dér stod jeg, med talenter der er ubrugelige og gloede dumt på en anden mor der var ved at genne mine sportstøjsløse børn til sport. Det er ikke noget stort, det klarer vi. Jeg kører bare frem og tilbage en gang mere.

Småting. Det dynger sig bare op i dag. Ellerogsåerjeghormonish. Skod.

Jeg har så også mange møder denne uge at jeg overvejer en permanent out-of-office. Anna er ikke tilstede. Ever. Og jeg får søde små mails fra min søde chef, med “kan I ikke lige lave et overblik til på torsdag. Onsdag. I eftermiddag.” Og. Jeg. Kan. Ikke. Nå. Det. “Jamen, det er jo bare lige” Nej. Det er skod, er det.

I dynger.

Nu er jeg så lidt i tvivl om jeg skal sætte mig i et hjørne og tude eller sparke til noget hårdt. Jeg vælger at løbe en tur og kan dermed kombinere begge dele, uden at nogen undrer sig. Særligt.

Argh.

Lorte skod.

Og tænk. Der er koldt på toppen, selv når det er et lille pisåndsvagt lokal top som den jeg er kravlet op på. Pivhamrende koldt, når rollen er den der ses og svares på og når vi har glemt at vi engang var venner.

Og nej, jeg har stadig ikke fået svar på hverken det ene eller det andet, og de vil alligevel have mig til at overtage en opgave pr. nu, uden dog at kunne give mig bemanding til at løfte den og uden at give mig håndsret over hvem der eventuelt skal løfte.

Og jo, min motivation er alene båret oppe af mit realkreditlån og behovet for at der ikke sker forandringer, så længe jeg bor på en byggeplads og ikke ved om jeg er rask eller dødelig syg og hvor svært kan det være at få fumlet de prøver gennem et mikroskop?

Ja, jeg sad alene tilbage i storrummet klokken et eller andet over 19, og ja, tårene trillede ned af mine kinder. (Af afmagt vel. Der kom ingen dråber der fik bægre til at løbe over, jeg gav bare slip.)

Ja, jeg har løbet fra møde til møde og febrilsk svaret på mails, og nej; jeg har ikke fået svaret på dem alle og der ligger mails, der er temmelig vigtige som jeg har måtte springe over.

Ja, det æder mig op; og nej, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det.

Ja, jeg har talt længe og indtrængende med en af mine folk, der er ved at smuldre af stress, og ja; jeg sagde alle de ting som nogen kunne sige til mig. Hvis det var. (og nej, jeg hører ikke efter)

Ja, jeg skulle have overtaget mit hus i dag. Nej, jeg har stadig ikke fået nøglen.

Ja, jeg har talt med min advokat mere end 10 gange i dag og nej, det har ikke løst noget.

Ja, der var en håndværker der svinede mig til og smed røret på bagefter, og ja, min far har fortalt mig hvad jeg skulle have gjort i stedet for det jeg gjorde.

Ja, jeg har samlet drivvådt vasketøj op fra min græsplæne, og nej; jeg har ikke fået centrifugeret det hele endnu.

Ja, jeg har styr på det seminar jeg skal stå for i morgen, og nej; jeg har ikke pakket min taske endnu.

..og nej, jeg har ikke fået noget svar fra ham der. Og ja; det er så også et svar.

God dag?

Næ.

Kombination af hormoner, andre folks kriser, eget betroede millionkaos, afvisninger og påvisninger (hæ) og indkaldelse til syn, 2×1.5 times transport dagligt hele ugen, børn der skændes og hormoner er alt rigeligt.

Samling, kom.

Eller luk mig op og skid i mig, tak. Already done? Ih dog.