Jeg overvejde det faktisk, da jeg stod foran mit skab i morges. Hvor udringet kan man være, sådan en helt almindelig mandag? Jeg har ferie, men skulle godt nok holde møde med ejendomsmægleren, forhandle priser med potentiel køber, og ordne småting. Men ejendomsmægleren er en kvinde, så jeg valgte en bluse, jeg ikke så tit har på, den er nemlig for nedringet til, at mine professionelle samarbejdspartnere kan blive ved at være professionelle længe nok. Bilder jeg mig ind.

For det betyder jo noget, ikke? Uanset hvor ligestillede vi er, er vi i bund og grund ikke lige. Det er dét, der gør det sjovt, det er dét, der gør blandinger bedre end enkeltkønnethed. Forskellen og spillet. Den lette leg. Komplementeren. Men også generende hvis det bliver for udtalt, så jeg passer på jeg ikke er for distraherende, og ikke signalerer ting der ikke har med sagen at gøre. Som regel. Eller signalerer det så diskret, at de ikke lægger mærke til det.

Og lige i dag gad jeg ikke tage det der pæne arbejdstøj på. Ejendomsmægleren burde det ikke genere, men jeg dækkede lidt af udringningen med et tørklæde og følte mig kun en lille bitte smule nedringet.

Især da jeg mødte op i deres butik, og kvinden tog imod mig med en F-skål solidt placeret i en nedringning, der gjorde min diskrete tørklædedækkede kløft, til Valby bakke over for Grand Canyon.

Jeg ved nu, at udringede nedringninger også kan virke distraherende på kvinder.

Ja, undskyld, men det var yderst svært ikke at se ned i dybet, der åbenbarede sig henover alle tallene, energimærkninger og tilstandsrapporter. Undskyld, kvinde. Jeg er ikke på nogen måde interesseret i din barm, men den var altså svær at komme uden om. Og voldsomt distraherende.

- i virkeligheden er det unfair. Havde jeg været mand havde jeg købt, hvad hun end havde med ind i mødelokalet, selvom jeg var der for at sælge. Måske. Eller er mænd så vant til bryster at de ikke lader sig forstyrre?