“Ja, jeg håber virkelig at din nuværende gruppe kan køre deres del selv, for du får travlt…!”

Gad vide om det er klogt, det jeg har gjort. Jeg fik tanken da hun bøjede sig frem og så mig i øjnene undervejs i vores snak. Det er endt med, at være mere end en fordobling af personale, og det er ikke nemme områder jeg overtager.

“ja, den her er nem lige nu, de kører det fint, men vi ved jo aldrig med systemer af den type, går der noget galt, er det rigtig skidt, og så skal du være der.”

Og jeg har et hus der er ved at blive solgt og ikke noget nyt i sigte og jeg punkthader min bankrådgiver og storhader alt det der realkredithelvede jeg skal ind i nu.

“Det her er slet ikke i søen endnu. De kan ikke få det til at virke og fordi det er det område, er der nogle med temmelig mange stjerner på skuldrene der skal holdes tæt informeret. Til gængæld er teamet helt nyt.”

Hun lo så det rungede i det lille mødelokale.

“Men det er jo dit speciale, ikke?”

Åh jo. Tell me about it. Nyt, problemfyldt og højprofileret.

“Den sidste kender du. Det er vores grimme barn, kunderne er temmelig besværlige og hader det, men det kører fint nok på trods af manglerne. De er bare lidt sure.”

Jeg har lige opdaget at mine hænder ryster lidt. Og jeg synes at jeg har en anelse svært ved at få vejret. Det går nok over.

Om lidt.